112 / 191
Overlærerens Fingre tumle
de forvildet ned til Knapperne
og' fik Forretningen besørget.
— Det er da ogsaa forfærde
ligt! sagde han.
— Ja, Du bør fæste Dig en
Kammerj omfru.
En raslende Trommehvirvel
blandet med skingre Komman-
doraab lød ovre fra Hoved
vagten. To Politibetjente paa
blankbrune, prustende Heste
kom i susende Trav ned langs
Rækkerne. Og der gik en bøl
gende Uro gennem Mængden
og en hastig Mumlen:
— Der Kajser! Der Kajser!
— Der
er
han! sagde Over
læreren. Og Tolderen glemte
sin Besindighed og foer op . . .
Som et Lyn strøg den kejser
lige Ekvipage forbi paa sine
Gummihjul. Man saa kun i et
Glimt Majestætens blege Ansigt
med de bredt udspilede Flager
musvinger op langs Næsen.
Hans smaa, kolde Øjne gled
sky og hastigt ind mellem Pu
blikum til højre og venstre; og
han bøjede næsten umærkeligt
Hovedet og hilste med Haan
den op mod Uniformshuen.
Kun enkelte Hatte løftede
sig for ham, og hist og her lød
et spredt
Hurra . . .
Man fik
det Ind
tryk, at
»Folket«
snarere
syntes at
overvære
et eller an
det Skue
spil, end at det netop stod Ansigt til Ansigt
med sin af Gud beskikkede Cæsar.
Vognen forsvandt, og Menneskestrømmen slog
sammen bag den.
— Saa fik Du da
ham
at se, Clausen.
— Ja—a . . . Han saa ikke glad ud.
— Aa nej; de gemytlige Monarkers Tid er
forbi, lille Overdrev! . . . Men der er nok mere
Halløj!
En ti—tolv
skarpe, hvinen
de Piber, ak
kompagneret af
lige saa mange
taktfaste Trom
mer lød nede i
Friederichs-
strasse: En, to,
en, to! man
kunde ligefrem
se
Soldaternes
disiplinerede
Ben maale Ga
den af som en
Afdeling van
drende Passere!
— De kom nær
mere og nærme
re; man kunde
tydelig høre
Fodslagene
mod Asfalten
nu. Men saa
pludselig satte et
hundredstem-
migt Orkester i
med et Brag, der
overdøvede al
anden Lyd: Heil
Dir im Sieger
kranz Herr
scher des Vater
lands, heil, Kø-
nig, Dir . . .
Musiken slog
ind mod Huse
nes Facader,
kastedes tilbage
og sank og steg
i den snevre
l o u i s m o e .
Gade og tog
Fart og joges
fremad, indtil
den slyngedes
ud over »Linden« som en Kaskade af Toner!
Atter foer alle Gæsterne op fra deres Stole
og ud paa Fortovet. — Det var Vagtparaden,
der trak op. Og nu svingede den om forbi
Bauer:
Thsjim da—da, thsjim da—da, bum, bum,
bum . . .: Fühl in des Thrones Glanz, die hohe
Wonne ganz, Liebling des Volks zu sein, heil
König Dir! sang Instrumenterne; og enkelte
højtstemte Patrioter faldt i med, idet deres An-
-
uo
-