Hvid.
Sort.
0
—
0
11
L c
8
— g'4
c
2
— c3
12
D d
8
— d7
h
2
— h3
13
L g4 — h5
T al — a
6
14
L e7 — d
8
l truede med 15 T a
6
+ c
6
, D d
6
-f
16 S d5 + e7f
S d5 + f
6
f
15
L d
8
+ f
6
g
2
-
CfQ
16
L h5 — g
6
S f3 — h
2
17
S c
6
— d
8
f
2
— f4
18
e5 + f4
L cl + f4
19
S d
8
— e
6
L f4 — e3
20
S e
6
— c5
L e3 + c5
21
d
6
+ c5
L b3 — d5
22
SORT.
c6.
Efter at Hr. Pritzel har trukket sit
2
. Træk, er
Spillets Stilling følgende:
HVID.
Tre Billeder
fra „Livsens Ondskab“s Rejse til Karlsbad. —Af
Gustav Wied.
— Med Tegninger af
Louis Moe.
Udenfor »Bauer«.
F
o r t o v e t
paa højre Side af »Linden« lige fra
Brandenburger Thor til helt op forbi König
liches Schauspielhaus stod pakkende fuldt af
Nysgerrige.
Klokken tolv vilde Kejseren komme forbi.
Der skulde afsløres et eller »Denkmal« ude
omkring ved Thiergarten. (Der skal altid af
sløres Denkmaler, naar man er i Berlin). —
Større og mindre Militærafdelinger var allerede
draget forbi med brogede Standarter og buld
rende Musikkorps. Lange Bækker af Vogne
med latterlig udpyntede Studenter i røde, blaa
og grønne Uniformstrøjer og hvide, stramtslut-
tende Vaskeskinds Benklæder var jaget samme
Vej. Officerer med klirrende Sporer og vajende
Hjelmbuske stoltererede afsted ude paa den af
spærrede Asfalt. Og beredne Politibetjente foer
frem og tilbage imellem dem, slog ud med
deres hvidhandskede Hænder og raabte op og
gav Ordrer, medens de gyldne Hjelme lynede
i Solen, og Skummet fløj i store Flager fra He
stenes Bidsler . ..
Overlærer Clausen stod helt oppe paa Spid
sen af sine længste Tæer udenfor Café Bauer.
—
E r
han der? spurgte Livsens Ondskab,
som mere besindig sad ved et Bord og nød
en Kop Chocolade.
— Nej, endnu ikke . . . Clausen strakte sig
stedse mere og mere; det saa ud, som trænerede
han sig til at gaa til Vejrs.
— Men Clausen dog,
at
Du ikke kan passe
paa!
— Hva’ er der?
—- Nu har Du jo igen glemt at knappe dine
Bukser!
- 109 —