134 / 605
124
Det ridderlige Akademi i København
alvorlig Vind paa Gudsfrygt, aarie og silde læse i den hel
lige Skrift og drive alle deres Studier og Idrætter saaledes,
at de dermed ære Gud og befordre Kongens og Fædrelandets
Tjeneste. Patronernes Bestemmelse om, at de unge flittigt
skal søge Kirken, er i de endelige Statuter præciseret og
kraftigt skærpet saaledes, at de skal i Kirke hver Søndag
og Helligdag baade til Højmesse og Aftensang og des
uden ogsaa om Torsdagen, naar yngre studiosi holder
Prøve- og Dimisprædiken; pudsigt nok havde Biskoppen
i sit oprindelige Forslag stillet knapt saa rigoristiske Fo r
dringer til de unge Menneskers Kirkegang, medens han
derimod, ud fra sin praktiske Erfaring, vil have indskær
pet, at de under Gudstjenesten skal afholde sig fra al uny t
tig Snak og Latter og fra at sove, for at ikke hverken
deres egen eller andres Andagt derved skal forstyrres.
At bande og sværge var en yderst farlig Sag, som med
førte Bortvisning, hvis man, trods Advarsel, fremturede
i sin Ondskab. Samme Straf sætter højsalig Kong Chri
stian den Femte for Løsagtighed og Skørlevned, ligesom
han strængt advarer mod alle andre større og mindre
Laster som Løgn og Bedrag, Falskhed og Bagtalelse. Og
saa alt Spil og Dobbel bliver strængt forbudt, Spillegæld
er uden Forpligtelse, selv om den er gjort paa »Cavalliers
Parole«. Spil voldte jo ogsaa altid Strid og Kiv, som ikke
burde forekomme, og Duel forbydes saa strængt, at Straf
fen ogsaa for Sekundanterne er Forvisning fra Akademiet
og den højeste kongelige Unaade. Ikke blot Fraadseri og
Drukkenskab forbydes, men ogsaa Lapseri i Klædedragt,
da de unge hør kappes i Dyd og ikke i Pragt og Over-
daadighed.
Det forbydes Akademisterne at gøre Tumult eller
Allarm ved Nat eller Dag, og navnlig maa de ikke
skyde hverken med skarpt eller med løst Krudt, ej-
heller lave Fyrværkeri eller lignende; naturligvis var
dette en Forholdsregel ikke blot mod, at de saarede