Det ridderlige Akademi i København
125
sig selv og hinanden, men ogsaa fastsat af Hensyn til
Ildsvaade i Bygningen. Denne Fare, som i hin Tid var
en ren Svøbe i alle Købstæder, fremstilles i strængt ad
varende Ord, og Forsyndelser mod Forbudet skal nøje
overvaages og straffes. Uden Overhovmesterens Tilladelse
maatte ingen modtage Gæster og navnlig ikke beholde
nogen hos sig om Natten, ligesom Akademisterne heller ikke
selv maatte være borte om Natten uden særlig Tilladelse.
Der tages hermed ikke blot Sigte paa de unge Menne
skers Tilbøjelighed til erotiske Udskejelser, men ogsaa
paa at forhindre Spille- og Drikkegilder i Akademiet eller
ude i Byen, som var fuld af Smugkroer, Spillebuler og
andre lignende uappetitlige Tilholdssteder for vidtløftige
Ynglinge. Dette Forbud var for saa vidt strænge Vilkaar,
som Akademiet skulde lukkes om Sommeren Kl. 10 og om
Vinteren Kl. 9 og Nøglen afleveres til Overhovmesteren,
og herfra skete kun almindelig Undtagelse, naar der var
Fest eller Bal ved Hoffet, hvortil Akademisterne havde
Adgang. Det maa dog herved erindres, at anstændige
Mennesker dengang stod meget tidligt op og gik tidligere
i Seng end nu er brugeligt, ganske naturligt af Nødven
dighed paa Grund af den meget mangelfulde kunstige Be
lysning.
Akademisterne gøres ansvarlige for deres Kamre og
det der værende Møblement, og er forpligtet til at er
statte den Skade, de tilføjer Hus eller Bohave. Over
hovmesteren skal derfor ogsaa være underrettet to å tre
Maaneder iforvejen, naar nogen vil forlade Akademiet, da
der skal være Tid til i paakommende Tilfælde at tvinge
den bortdragende til at skaffe Erstatning for mulige Be
skadigelser af Værelse eller Inventar. Endelig indskærpes
det, at ingen maa gøre Gæld uden Forældres eller Vær
gers Vidende og Samtykke.
For Akademisternes materielle Velvære giver Statuterne
nøje Bestemmelser; de skal have gode, møblerede Kamre




