137 / 605
Det ridderlige Akademi i København
127
særlig famlende, da de drøftede og udarbejdede den første
Fundats og de ældste Statuter.
Forudsætningen for, at det nye Akademi kunde bestaa
og florere, var naturligvis, at der skabtes en holdbar øko
nomisk Ballance; men her handlede Regeringen ligesaa
planløst som i sin Tid med det soranske Akademi, og
uheldig maatte den allerede omtalte mærkelige Blanding
af Statsinstitution og privat Entreprise komme til at
virke. Men ganske særlig mærkeligt ser det ud, at der
i den givne Fundats ikke findes noget om, hvorledes de
Lærere, som Kongen selv vil ansætte, skal lønnes, men
kun en Angivelse af, at de vil blive ansat.
Et Hus til Akademiet var det første, man maatte tænke
paa, og allerede i E fteraaret 1690, samtidig med at Schin-
del fik sin Bestalling som Overhovmester, udstedte Rente
kammeret efter kongelig Ordre Skøde til ham paa den
Schackske Gaard, der laa paa det nuværende Domhus’
Plads paa Nytorv1). Denne Gaard var imidlertid meget
brøstfældig, og selv om Købesummen, 6000 Rdlr., var fo r
holdsvis lav, blev dog Indretningen meget kostbar, inden
Lokalerne var i brugbar Stand; som det ses af Beskrivel
ser fra de følgende Aar, var al Istandsættelse oven i
Købet temmelig spildt, da Bygningen var saa medtaget, at
den ikke lod sig reparere, og det eneste naturlige havde
været at rive den ned til Grunden og opføre en ny; de
talløse bevarede Regninger paa Haandværksarbejde er
talende Vidnesbyrd om et stadig fortsat Lapperi og der
med om en yderst slet Økonomi2).
Skønt Akademiets Drift var overdraget til von Schindel
9 Sæll. Tegn. 1690 Nr. 338, trykt i Københavns Diplomatarium. VII,
330; Rentekammerets Expeditionsprotokol 8, Nr. 535.
2) Akademiets Reglementer, Reskripter m. v. og Dokumenter ang.
Bygningernes Istandsættelse, ligesom Regnskabsbogerne findes i Rente
kammerets Arkiv, hvortil alle Akademiets Dokumenter ved dets Op
hævelse blev afleveret.