142 / 605
132
Det ridderlige Akademi i København
suppleres den tidligere Fundats med de ovenfor omtalte
Bestemmelser
0111
Lønninger til Overhovmester og Pro
fessorer i den Form, som det var indstillet af Patronerne.
Juristen og Latinprofessoren faa r henholdsvis 400 og 300
Rdlr., som de oppebærer i de anførte norske Tiender,
Mathematikeren skal ligeledes have 300 Rdlr., medens Re
sten af Bergens Fisketiende og de omtalte uvisselndtægter
af København og det nordenfjældske Norge tilfalder Aka
demiet til videre Fornødenhed og Udvidelse. Theologen
lønnes af de lollandske Tiender, og Overhovmesteren faar
de angivne 1500 Rdlr. De paagældende Indtægter skulde
de anførte Embedsmænd nyde uden Skatter eller Afgifter,
regnet fra Begyndelsen af 1692, og Patronerne faar kon
gelig Ordre til at sørge for, at Pengene indgaar fra de
Steder, hvor de skal svares1). Endelig træffes der Be
stemmelse
0111
Anvendelsen af de bevilgede Penge udover
den allerede nævnte Fordeling, idet der udnævnes en
Professor i Historie, Dr. Otto Sperling, som skal have
350 Rdlr., og Magister von Petcum, der skal docere Moral
og have 300 Rdlr., begge af Bergens Fisketiende, medens
der endelig skal tillægges Overhovmesteren 500 Rdlr. ud
over de 1500, han allerede har Tilsagn om. Tilbage blev
400 Rdlr., som Kongen vil have forbeholden til en Gratist
plads for en Akademist2). Med dette Lønningsreglement
var det økonomiske Spørgsmaal dog ingenlunde løst; det
viste sig meget snart, at skønt Frekvensen slet ikke blev
daarlig, kunde von Schindel ikke skaffe Ballance; det er
ogsaa ganske forstaaeligt, at det store Apparat, der her
blev sat i Gang, maatte blive altfor dyrt og ikke kunde
dækkes af Afgifterne, selv om Kongen betalte Professo
rernes Løn.
Endelig var alle Bestemmelser trufne, der var i Teo
rien sørget for, at Akademiet kunde udfolde sig i Virk
1) Aktst. 20.
2) Aktst. 25.