Det ridderlige Akademi i København
133
somhed, Lærere og Elever, den øverste Leder og alle hans
Hjælpere ned til Portner, Vægtere og Dugsvende var alle
rede saa smaat i Gang med Arbejdet; Eleverne var be
gyndt at komme i Efteraaret 1691, da den første Fun
dats var udstedt, og da Statuterne var færdige i April det
følgende Aar, men altsaa tre Maaneder før der var kom
men nogen Ordning af Lønningsspørgsmaalet, fik den
saaledes indrettede Stiftelse sin højtidelige Indvielse, som
skulde finde Sted i Lyset af Majestætens allerhøjeste
Nærværelse, for at Naadens Sol kunde komme til at
skinne over Værket. I hvert Fald efter von Schindels
Opfattelse er denne Naade saa overvældende, at han,
skønt han siger, at den gør ham ganske stum, udgyder
sig i en Strøm af krybende Smiger1).
Patronerne fremsatte et udførligt Forslag til Indvielses-
ceremonien, der giver et fornøjeligt lille Indblik i den fo r
lorne Glans, den fattige Enevoldsmonark søgte at omgive
sig med'). Saa mange af Kongens Ministre, som har seks
Heste, skal møde med deres Karosser ved Ridebanen bag
Slottet; Optoget ordnes saaledes, at den Karos, der har
den højeste Rang, med efterfølgende Lakaier kører næ r
mest foran Majestæten, foran atter den næste i Rangen
og saaledes fremdeles, saaledes at Kongens Karosse kører
sidst i denne Procession; umiddelbart derefter følger
Kammer- og Hofjunkere til Hest og derefter Livgarden.
Ved Ankomsten til Akademiet skal Kongen under Pau
kers og Trompeters Lyd modtages udenfor Porten af Pa
tronerne, Overhovmesteren og Professorerne med alle
Akademisterne; disse skal være iført Støvler med Sporer
og hvide Fjer i Hattene. Efter Velkomstord af Excellen
cen Gyldenløve til Kongen begiver man sig under Musik
ind i Bygningen, idet Akademisterne først gaar til deres
Pladser, derefter Professorerne, Patronerne med Over‘) Aktst. 17.
2) Aktst. 16.




