140 / 605
130
Det ridderlige Akademi i København
for Forhandlingen, skønt de, som allerede antydet, er
præget af tilfældig Planløshed. Det første, som stilledes
af Oversekretær von Jessen, gik ud paa, at Domprovstiet
i Ribe Stift, der i sin Tid var tillagt Baron Frederik Krag,
efter dennes Død skulde tilfalde Akademiet. Der tænkes
her paa Degnedømmet ved Ribe Domkirke eller Vard-
syssel Provsti, som den nævnte Frederik Krag — kendt
som Griffenfelds Svigersøn og Statholder i Norge — havde
faaet tillagt, og som var den sidste Rest, der var tilbage
af Ribe Kapitels Gods1) Ligeledes foreslog Jessen, at de
Afgifter, der fra Hertugdømmerne indbetaltes til Kongen
for Dispensationer til Ægteskab og andre kirkelige Hand
linger ligesom visse verdslige Bøder skulde overlades til
Akademiet.
Mere Hold synes der at være i de Forslag, der stilledes
af Oversekretær Moth. Han henstillede, at en Del Præste-
tiender i Lolland og Falster, som af forskellige Grunde
var ledige, blev overladt Akademiet; helt i det blaa var
hans andet Forslag, at Indkomsterne af Færøerne skulde
komme Akademiet til gode, naar engang Frederik Gabel,
som havde faaet dem tillagt, afgik ved Døden.
Mest vidtrækkende var Geheimeraad Piessens Forslag,
at en hel Del Kongetiender i Norge, som forskellige Men
nesker var benaadet med, kunde inddrages og gives til
Akademiet. Patronerne udtaler i deres Relation til Kongen
6
. April 16922), at de ha r opgjort de Tiender, der kan kom
me i Betragtning, til 3250 Rdlr. og foreslaar, at Overhov-
mesteren, der skal have 1500 Rdlr. i aarlig Løn, deraf
faar tillagt noget Biskopsgods i Akershus Stift foruden
Tienderne af Torsnes Anneks i Onsøy, af Skjeberg og
Ingedals Anneks i Smaalenene,- der kunde indbringe til
sammen 300 Rdlr., endvidere Kongetienden af Sønd-
møre, Landet syd for Romsdalsfjord, der giver 600 Rdlr.,
0 Hermansen: Ribe Bys Historie 1660—1730 p. 307.
2) Aktst. 15.