126
Det ridderlige Akademi i København
med Senge og fornødent Sengetøj og forsynes med det
Brænde og Lys, de behøver. Baade Akademisterne og
deres Tjenere skal have saa god Mad, at de mere skal have
Aarsag at berømme den end at være misfornøjet. Den
skal tilberedes af renlige og gode, ufordærvede Varer,
fersk og saltet, dog mest fersk, vel bagt Brød af sigtet
Mel og vel brygget 01. De skal baade til Middag, som er
Klokken
1 2
, og til Aften Kl. 7 have fire gode Retter og
om Søndagen en Ret mere til Middag. Der maa dog ikke
finde nogen Overdaadighed Sted, og Spisningen maa ikke
vare længere end en Times Tid ved hvert Maaltid.
Statuterne slutter med at understrege, at Kongen tager
Akademiet med alle dertil hørende Personer under sin
særlige Beskyttelse, at de skal nyde samme Borgfred som
selve det kongelige Slot, og at de skal være fritagne for
alle Skatter, selve Akademiet for Grundskat og Ind
kvartering og Personerne for alle personlige Skatter. Aka
demisterne begunstiges til al Befordring ligesom de, alle
rede medens de er paa Akademiet, h a r Adgang til Hoffet.
Saa vidtløftigt hele dette Lovgivningsarbejde havde
været, fuldt af Gentagelser og Udpenslinger, idet de samme
Bestemmelser kom igen flere Gange i forskellig Sammen
hæng, saaledes som det ogsaa er antydet i det her givne
korte Referat, saa var det hele dog alligevel halvgjort
Værk; vigtige Sider af Akademiets Virksomhed var ikke
reguleret og meget af det, der var bestemt, var saa tilfæl
digt og daarligt overvejet, at det ikke varede længe, før
man maatte tænke paa at gøre det om. For Eftertiden
har den hele planløse Fremgangsmaade, man fulgte, sin
Betydning, fordi Aktstykkerne fra Forhandlingerne, de
forskellige Udkast, giver et godt Indblik i de hinanden
ofte modstridende Bestræbelser, som var fremme under
Drøftelsen, saaledes som det ses af de Hovedpunkter,
der her er fremdraget. En meget vigtig Side af hele Orga
nisationen er ovenfor kun berørt, idet Lovgiverne her stod




