139 / 605
Det ridderlige Akademi i København
129
somhed; det var egentlig kun Gymnasiet i Odense, der fik
nogen Betydning baade for de ikke faa udmærkede, lærde
Mænd, der var knyttet dertil som Professorer, og for de
Disciple, der frekventerede det. I det hele gjorde Gym
nasierne, for saa vidt som de overhovedet var i Virksom
hed, kun ringe Nytte, og der vilde ikke være sket nogen
Skade ved at nedlægge dem, selv om ganske vist Pen
gene heller ikke vilde være stort hedre anvendt ved det
nye Akademi. Lektorater og Gymnasier var nemlig efter
Biskoppens Opfattelse ikke hlot ikke til nogen Nytte, da
Ungdommen spildte Tiden med at frekventere Gymna
sierne istedetfor at gaa lige fra Skolerne til Universitetet.
Denne stærke Indgriben i hele det højere Undervisnings
væsen skræmmede imidlertid de andre Patroner, som
henstillede, at man først foretog et Eftersyn af de paa
gældende Fundatser og indhentede Udtalelser fra de
andre Biskopper og fra Universitetets Professorer. Dette
Forslag faldt derfor bort og dukker ikke mere op.
Biskop Baggers andet Forslag gik ud paa, at Sorø Aka
demis Gods, der i sin Tid havde været henlagt til lig
nende Brug, nu kunde gives til det københavnske Aka
demi, men da han aabenbart ikke er klar over, hvorledes
det forholder sig med dette Gods, efter at Sorø Akademis
Virksomhed er indstillet, tilføjer han: forsaavidt noget
af det endnu er i Behold, men stiller dog det positive
Forslag, at det Gods, som Biskop Lodberg i Ribe har
faaet Indtægten af paa Livstid, efter hans Død kan til
falde Akademiet. Lodberg, der var Professor ved Sorø
Akademi, fik ved dettes Ophør ligesom de andre Lærere
udlagt noget Gods; det var for hans Vedkommende meget
spredt beliggende Gods, der alt hørte til Harsyssel Provsti
i Jylland1). Heller ikke Biskoppens Forslag om Sorø-
godset blev dog taget i Betragtning.
De øvrige mere spredte Forslag blev derimod Grundlag
1) Værket om Sorø. I, 491 og 650 f.