138 / 605
128
Det ridderlige Akademi i København
mod visse Privilegier, fik Regeringen dog snart stærkere
Haand i Hanke med Styrelsen gennem Udnævnelsen af
Patronerne; idet man udvidede Forslagets Plan med Un
dervisning i videnskabelige Fag, og forbeholdt sig at be
skikke Lærere hertil, maatte der naturligvis ogsaa skaffes
Løn til saadanne Professorer, som man ikke kunde paa-
iægge von Schindel at sørge for. Denne Sag blev nu taget
op til særskilt Behandling. Da Patronerne drøftede Ud
vejene for at skaffe de fornødne Penge til disse nødven
dige Lønninger, fremkom der to Arter af Forslag. Nogle
var af den sædvanlige Slags og præget af Tilfældighed,
idet man vil tage Pengene forskellige Steder fra, hvor der
maatte være øjeblikkelig Mulighed, uden at man skaffede
sig Klarhed over, hvor vidt saadanne Dispositioner kunde
træffes, uden at man kom i Kollision med andre Interes
ser og derfor skulde skaffe Erstatning for det, man tog1).
Et Par andre Forslag havde en mere principiel Karak
ter. Biskop Hans Bagger foreslog, at de Indtægter, der
var henlagte til Lektorater og Gymnasier ved Domkir
kerne i Danmark, blev anvendt til Akademiet enten helt
eller delvis, i sidste Tilfælde saaledes, at Latinskolerne i
Stiftsbyerne fik den resterende Del som Beneficier. Lek
toraterne i Theologi, som i Henhold til Kirkeordinansen
var bleven indrettet ved Domkirkerne eller rettere bevaret
fra tidligere Tid, havde efterhaanden ringe Betydning som
Lærestole og benyttedes egentlig blot som Forsørgelse af
en lærd Mand, som der ikke var Plads til ved Universi
tetet; der var derfor god Mening i Biskoppens Forslag.
Helt urimelig var heller ikke hans Tanke om at nedlægge
Gymnasierne; disse Undervisningsanstalter, som Christian
IV havde befalet indrettet ved alle Landets Domkirker,
var kun delvis og meget ufuldkomment kommen i Virk-
*) Aktst. 12. Dokumenter vedr. Akademiet blandt Sagerne fra Kom
missionen i Raadstuen for Slottet.