134
Det ridderlige Akademi i København
hovmesteren og endelig den nævnte høje Excellence um id
delbart foran Majestæten. Derpaa træder Grev Reventlow
hen til Kongen, modtager den allernaadigste Befaling
0111
Akademiets Indstiftelse og holder derefter en latinsk Tale
0111
denne Stiftelse og dens Formaal; en Sekretær oplæser
Statuterne, hvorefter Biskop Bagger ex cathedra holder
en Indvielsestale, ligeledes paa Latin,
0111
Akademiets
Nytte og Kongens store Omsorg for det almene Bedste
i det hele taget. Endelig skal den ældste Akademist, Grev
Danneskjold-Laurvig, i en kort latinsk Tale frembære
Taksigelsen for Kongens store Naade, hvorefter Indvielsen
sluttes med Musik. Der anrettes derefter Taffel i Akademiet
for Kongen; han spiser under Trompeternes Klang, og hver
Gang han drikker eller hans Skaal bliver drukken, gives
der Salut med de ni Kanoner, som skal være opplantet
paa Torvet udenfor. Processionen vender tilbage til Slot
tet i den Orden, den kom; da Festen tog sin Begyndelse
Kl. 2, er det efterhaanden bleven mørkt, og Vinduerne
i alle de Gader, som Kongen paa Tilbagekørslen passerer,
skal være illumineret.
Den 15. April 1692 foregik den højtidelige Indvielse,
samme Dag som Statuterne fik kongelig Stadfæstelse.
II. A k a d e m i e t u n d e r v o n Se h i n d e l s S t y r e l s e .
Bestemmelserne om Orden og Disciplin var udførlige
og strænge nok, men Menneskene var heller ikke her
saa gode, som de burde være. Naturligvis opstod der
snart Kiv og Strid mellem de unge Mennesker, og der
var ikke langt fra Ord til Handling; Kaarderne for rask
af Skeden.. Allerede i Sommeren 1692 meldes om det
første Tilfælde af Duel, men da det drejede sig om et
Par Elever, som ikke boede paa Akademiet, vidste
von Schindel ikke rigtig, hvorledes han skulde forholde
sig, da han var i Tvivl om, hvorvidt Statuternes Ordens




