60 / 99
f
ning p å 450 tons. Foretagne målinger viste, a t broen svarede
til de opstillede beregninger, efter hvilke den iøvrigt ikke
skulle have meget større bæreevne end svingbroen. På køre
banen regnedes der med den farligste komb ination a f to 20
tons vejtrom ler, to 20 tons blokvogne, to rækker 18 tons
sporvogne sam t en ensformigt fordelt belastning på 600
kg /m2, svarende til vægten a f andre køretøjer. For je rn b a n e
sporets vedkommende regnedes der med et belastningstog,
bestående a f et lokomotiv og en række godsvogne alle med
15 tons akseltryk, og for fortove og cyklestier regnede m an
med en ensformigt fordelt belastning på 500 kg /m2. Der var
taget hensyn til stødpåvirkningen fra de forskellige køretøjer
ved indførelse afpassende stødkoefficienter. V ind trykket blev
sat lidt m indre end for den gamle bro, nemlig til 150 kg /m 2
for belastet og 250 kg /m2 for ubelastet bro.
Bromaskineriet
Broen skulle kunne åbnes eller lukkes i løbet a f 60-100 se
kunder alt efter vindforholdene, under rolige vejrforhold ved
hjælp a f den ene a f de installerede elektromotorer på hver
120 hk, der drev de udvend ig t på tårnkonstruk tionen an
brag te tandhjulsdrev . Broens åbn ing foregik da ved, a t disse
drev unde r deres omdrejning trak de tandstænger, hvormed
de var i indgribn ing , og som var i fast forbindelse med k lap
56
pens hoveddragere, tilbage. Af hensyn til driftssikkerheden
v a r der to a f h inanden uafhængige strømforsyninger, hvortil
som reserve kom en benzinmo tor på 40 hk, der im id lertid
kun kunne hæve og sænke klappen i løbet a f 15-20 m inu tte r!
K lappen va r forsynet med bremser, der automatisk tråd te
i funktion, n å r den nærmede sig lukket eller åben stilling, og
derefter m å tte udløses fra manøvrehuset. Det var ind re tte t
således, a t klappen derefter kun kunne bevæge sig videre i
langsom fart det sidste stykke unde r en nedlukning.
K lappens bevægelse kunne til enhver tid standses ved en
nødafbryder.
Mens m an oprindelig gav signal til de passerende fartø jer
ved hjælp a f kugler p å en signalmast, gik m an senere over til
a t anvende lyssignaler, ligesom landtrafikken kunne stand
ses ved hjælp a f elektriske alarmklokker og røde blinklys,
hvortil kom afspærring med bomme.
Fo ruden selve brobygningsarbejdet m å tte der udføres om
fattende a rbejder på såvel Sjællands- som Amagersiden for
a t tilvejebringe de fornødne tilslutninger til gader, sporvejs-
og je rnbanespo r. På Amager blev der ført en gade over vold
graven til Amager Boulevard.
Broen blev udført i hovedentreprise a f ingeniørfirmaet
H ø jgaard & Schultz. A/S Vø lund havde je rnkonstruk tionen ,
og A/S T itan maskineriet i underen trepriser. A rbejdet blev
påbegynd t i april 1929 og afsluttet således, a t broen kunne