214 / 249
212
Peter Henningsen
Børnehuset på Christianshavns Torv tog sig majestætisk ud p å Rach og Egebergs billede fra 1700-årenes
midte. I virkeligheden var bygningen langt mindre imposant og Christianshavns Torv langt m indre end
detfrem træder her (Københavns Stadsarkiv).
Jeg fandt den af ham foreskrevne orden i maskinens gang, der, frembrin-
gende harmoni mellem delene, befordrer det heles vel. Jeg blev den af ham
anpriste retfærdighed var, der ikke hos vægteren, eller som han også kalder
ham, hyrden, udarter til tyranni, og hos de styrede til selvrådighed, hvoraf så
vel hint som dette føder uorden, bringer stater i forfald, og endeligen virker
deres undergang. Den af ham i landflygtighed viste egen fordel, der uden at
bekymre sig om andres vel, ser ikkun på sig selv, svævede vel uden om, i øvrigt
øjnede jeg den ikke.
Denne og øvrige, ved sammenligning ikke miskendelige, overensstem
melse med den platoniske republik, bevægede mig til at optegne mine iagtta
gelser, hvilke jeg håber, ikke vil befindes upassende til her at indtage en plads,
og det så meget mindre som min påstand uden tvivl vil erfares, at være rigtig
og uomstødelig.
At Børnehuset er en stat, derom kan ikke tvivles, når overvejes, at det har
alt det, der af statistikkerne udfordres til en stat: Grund, som tilhører det;
folk, som bor derpå; regering, hvorefter de styres; hensigt, der sigter til det
heles vel. Desuagtet tvivlede jeg længe derom af grunde, som siden skal om
tales.