Previous Page  217 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 217 / 249 Next Page
Page Background

Lasternes ulykkelige ofre

215

I det år voksede kapitalen 900 rigsdaler. Kassebeholdningen var i kurant

3.421 Rigsdaler 30 Skilling, og i sedler 187 Rigsdaler. En amtskasse, der i

vore dage årligen hæver 100.000 Rigsdaler, skal næppe kunne fremvise 187

rigsdaler i kroner eller grov kurant.

I året 1731 var kapitalen bragt til 48.420 Rigsdaler; nu derimod 1787 er

den bragt langt videre. Gøres regningen rigtig, vil man uden tvivl finde, at

den udgør 24.493 Rigsdaler 32 Skilling; men derom mere, når man kommer

til at tale om Børnehusets finansforvaltning, der i mange henseender har for­

trin for de fleste europæiske finansforvaltninger.

Rasphuset blev indrettet i Børnehuset 1734, og under 2 april samme år

meddelt privilegium på at raspe farvetræer, hvorved tillige i Danmark og her­

tugdømmerne forbydes at indføre malet eller raspet farvetræ.

Børnehusets hovedbygning blev i året 1739 opført og forsvarligen bygget

for 16.400 Rigsdaler. En til samme svarende fløjs opbygning kostede 1753

24.870 Rigsdaler. Uapproberede udgifter og i kontrakten forbigåede eller

glemte ting ved bygningen, beløb sig til 6.000 Rigsdaler. Herlig og ypperlig

er opfindelsen, at gøre et overslag så rummeligt og ubestemt, at der kan blive

noget anseligt at lægge til. På den måde kan man altid være vis på, at der

kommer en del penge, man ikke havde gjort regning på, i cirkulation.

Stater, der har underkastet sig formynderskab, nødes til at danse efter den

pibe, formynderen finder for godt at spille på.

Valkemøllen i Dyrehaven var Børnehusets ejendom. Hans kongelige ma­

jestæts kammertjener Jessen attråede at komme i besiddelse deraf. Om købet,

som bestemtes til 8.130 Rigsdaler, blev man straks enig; thi når en byder og

en anden adlyder, finder uenighed ikke sted. En fabrik blev anlagt. Hoffet

beså den, forefandt gode og for fabrikanterne bekvemme bygninger, og tro­

ede af det, man foreviste og anpriste, at anlægget var nyttigt og til hensigten

svarende.

At den rette fabrikånd, tarvelighed, vindskibelighed og fornuftig afsæt­

ning befordrende fabrikation, ikke bestyrede anlægget, vidste man dengang

lige så vel som nu således at skjule, at man ikke engang lagde mærke til dets

fraværelse, og deraf flydende transport-omkostninger. Denne omstændighed,

som man meget viseligen hos os er vant til at anse for ingen ting, virkede dog

så meget, at man ikke længe derefter 1767 så sig nødt til at sælge møllen, som

på offentlig auktion udbragtes til 10.700 Rigsdaler. Denne nådesbevisning

kan uden tvivl Børnehuset skrive på sin tabskonto.