222 / 249
220
Peter Henningsen
en stat, bør kaldes en stat, og behandles statsmæssigen. Dens regeringsform;
dens forhold til andre stater; dens herskende religions, videnskabers og kun
sters tilstand; dens finansvæsen; dens fordele og mangler, bør altså undersø
ges, udvikles og beskrives. Den, der havde dagens statistikker for sig, kunne
af dem låne flere inddelinger, og om han forbigik fiskeriet, var det ingen fejl,
da det ikke har noget.
Regeringsformen
Vanskeligt falder det at bestemme, enten denne stats regeringsform er despo
tisk, monarkisk, aristokratisk, demokratisk, viziratisk.
Staten er ikke sammensmeltet af flere små familier, der til fælles sikker
heds og tarvs fremme er blevet enige om at forene sig. Det modsatte synes at
finde sted. Fordi de har hjulpet andre af med deres sikkerhed og tarv, har man
nødt disse gode venner, fra alle den danske verdens fire hjørner, til at leve i
samfund og uadskillelig forening med hinanden.
Grunden til deres forening synes altså at være forskellig fra andre staters;
men deri findes dog et slags lighed, at andre staters, lige så vel som dennes
oprindelse, taber sig i et mørke, der vanskeligen gennemtrænges. Viseligen
ubekymrede derom, finder de beroligende trøst og husvalelse i den almindeli-
gen antagne maxime: at fyrster arver stater, og med dem undersåtter, der som
andet gods, går i arv. Herafved de, det er pligt, at bære de byrder, dem pålæg
ges, og skulle disse være så tunge og svære, at de ikke alene medtog kræfterne,
men også marven, og det tydeligen sås, at man for at fa den, behandlede dem
som savoirden æslet, han ville sælge, adlyder de ikke desto mindre, overbevi
ste om, at blinkende kårder, svingede nu af fulde, nu af ædru hænder, byder
tavshed og lydighed mod befalinger. På denne måde er Børnehuset blevet til
en stat, næsten som alle andre stater, uden at vide, hvorledes det er gået til.
Ifølge heraf, som også deraf, at den regerende direktør og inspektør næppe
har nogen skreven promulgeret grundlov, skulle man tro, regeringsformen
grænsede meget nær til den despotiske; men således forholder det sig dog
ikke. Inspektøren står under direktøren.
Her har man vizirat, kunne nogen falde på at sige, og altså tyrkisk rege
ringsform. Efter liden undersøgelse bortfalder denne påstand. Inspektøren
står ikke alene under direktøren, men tillige under en revisor, og som mere
er, et helt kollegium.
Athenienserne havde et stort råd eller kollegium, og deres regeringsform,
ved man, var aristokratisk; Børnehusets må altså også være det. Dog denne
slutning synes ikke at være ganske rigtig; thi ingensteds har familiers vælde
mindre at sige end her. Dels er statslemmernes aner uvisse, dels blandede på