219 / 249
Lasternes ulykkelige ofre
217
Går ikke denne kundskab i forvejen, har det sig nok ikke så ganske rigtig med
frihedens berøvelse. Sandt nok, lettere, skønt ikke naturligere, falder den ret
tergang, hvori der uden omstændigheder dømmes, at kreaturet, der, følgende
naturens drift, bryder ind i den besåede mark, eller ombytter den magre fæl
led med den græsrige eng, bør knæet bindes op på eller sættes i folden; end at
undersøge om kreaturet har faste begreb, om det er kreatur efter naturen eller
efter agerdyrkning, der fordrer fred. Ligeledes falder det lettere at binde knæet
op på mennesker, der er uvane [dårligt opdragede] eller sætte dem i folden,
som Børnehuset kan anses at være, og på den måde forskaffe staten fred; end
undersøge deres handlingers moralitet. Endnu har Oplysning, der, om den
skal gavne, må være forenet med sædelighed, selskabelighed og gudsfrygt,
ikke udbredt sit herredømme så vidt, at sådan rigtig kundskab om moralitet
og frihed, som sund filosofi lærer, har fået sæde med i kriminalretten, der,
sluppen ud fra gotiske og hierarkiske tider, til skændsel for menneskelighe
den, endnu bærer alt for mange præg af dens barbariske oprindelse. Man vil
finde mange, naturens drifter overladte, mennesker i Børnehuset, der ikke er
bievne til moralsk forædlede skabninger.
Børnehuset geråder det dog virkeligen til berømmelse, at politiretten og
flere retter har den fordelagtige tanke derom, at det er stedet, hvorfra under
visning i kristendom til bedre sæders dannelse kan hentes. Flere snese bliver
dømte ind til undervisning i kristendom og kendelig forbedring. I denne ad
færd ligger overmåde grundig kundskab om mennesket, og megen bekendt
skab med de ældre verdsligvises maximer, til grund. Nogle af disse førte unge
mennesker til skøger, for at gøre dem afholdne; at lade dem se lediggængere,
for at dannes til flittige og vindskibelige mennesker; at omgås drukkenbolte,
for at lære ædruelighed; at lade dem dagligen høre tale om lykkelige, ikke op
dagede tyverier, for at stadfæstes i begreberne om ejendom; om hævnfulde,
ikke røbede, anlæg, for at lære sagtmodighed og fredsommelighed; om falske,
ustraffet aflagte, vidnesbyrd, for at fatte kærlighed til sanddruhed; om falske,
megen underfundighed skjulende, underskrifter, for at grundfæstes i tro og
love.
Alle disse og flere opmuntringer til dyd, findes ikke letteligen så fuldstæn-
digen samlede på et sted som i Børnehuset, og altså ifølge den afsky, men
nesket efter naturen har til det onde, gives der ikke letteligen et sted, hvor
dyden dybere kan rodfæstes i de unges hjerter. Af sådanne, som lærer den lille
katekismus, har Børnehuset tredive. Disse undervises af lærerne i den kate
ketiske dogmatiske kristendom, og af lemmerne i den praktiske religion, der
her ikke er så tør som til Attestats [teologisk embedseksamen]. Venskabeli-
gen forenet med den rene sædelære, påminder og opmuntrer den til pligter,
som udøves dagligen. Sås det ikke, hvo skulle da tro, at Børnehuset på en så