225 / 249
Lasternes ulykkelige ofre
223
man ser sig i stand til at levere.
Denne subordination, som overmagten underkaster den christianshavn-
ske stat, er det, der mest trykker den. Havde den lov til at holde væve, og til
lodes den fri afsætning af de fabrikerede varer, ville den hastig komme således
på fode, at den bedre kunne forsørge de mange mennesker, der skal beløbe
sig til over 4.000, som Fattigvæsenet er ilde forlegen med. Den ville da kunne
forskaffe dem arbejde, og tilstå fattigvæsenets lemmer, der meldte sig, den
borgerret, som den i forrige vinter måtte nægte dem. Men måtte nogen spør
ge, hvortil skulle man bruge alt det garn og tøj, der måtte blive forfærdiget?
Hertil svares: I et land, hvor man klager over for stor mængde af mennesker,
korn, garn, tøj osv., der står det ikke vel til med oplyst vindskibelighed.
Andre mindre stater, som den står i forbindelse med, forbigås som mindre
betydelige.
Religionens, samt videnskabernes og kunsternes tilstand
Dømmes efter de symboliske bøger, som læres i denne stat, er religionen den
saxtorphianske, eller måske rettere, den forkortede pontoppidanske.8 Kir
ken, som holder samfund med den udenfor herskende, har orgelværk lige
over prædikestolen, pulpitur, dåb. skriftestol, altergang, konfirmation, præst,
degn, skoleholder og ringer, der ved klokkers lyd tør forkynde gudstjenestens
begyndelse.
At undersøge, hvorledes religionen læres i et land, der har så mange ud
vortes beviser på rettroenhed, ville venteligen fortjene navn af formastelse.
Med de indvortes kan man aldeles ikke befatte sig, da de alene er gejstlighe
dens og ikke de troendes sag, der hverken er deputerede eller kommitterede
i dette kollegium. Hvad der står i hellige porteføljer og protokoller kommer
ikke nogen anden end gejstligheden ved. De alene har nøglen dertil. Den
ne tro har man i Børnehuset. Aldrig hørte man derfor, at der gaves teoreti
ske ateister, men vel en del praktiske. Overhovedet læres ordet her purt og
rent, uden mindste kætteri eller forfængelig menneskelig tant. Et afskum af et
menneske, der sidder i en raspekælder, vil man finde særdeles vel oplyst. Han
nævner Christum meget passende, og bøjer knæene hver gang; men desuag
tet har han ikke aflagt, når han finder lejlighed, at dræbe uskyldige børn, og
begå andre grove misgerninger. Af hans tale og gebærder at slutte, skulle man
tro ham rettroende.
Denne stats lemmer er særdeles flittige kirkegængere. Det er ikke mindre
opbyggeligt end smukt, at se en menighed, bestående af jøder, katoliker, re
formerte, lutheranere, dyrke Gud, uden at forfølge hinanden. En Athanasius
og Cyrillus ville her have lært at overbære og være tolerante
. )