FrederikBøgh

heder. — Jeg forsikrer D ig, at je g næsten ikke

kan tænke m ig den H erlighed, der vilde vise sig

for mig, naar je g tykkelig var istand til at over-

staa dette Exam enspust.

Dette vilde være mig

en saadan Frihed, en saadan Lettelse for alle

hidtilværende, trykkende B aand, at je g næsten

ikke kan haabe paa en saadan L ykke.

D et kan

vistnok ikke gaa godt — saa blev je g f o r lyk

kelig.

Min H elbred er i denne T id lidt bedre,

hvad je g jo er m eget glad o v e r .

---------------

— -

Stilheden elsker je g , den har for m ig sin

store Æstetik, noget ejendom m eligt Tiltrækkende

o g Bedaarende. — — — — — — — — — —

Kjøbenhavn, d. iste Maj 1865.

Mine kjære Foræ ldre!

Jeg anser det for min Pligt at sætte Eder

ind i, hvorledes det forholder sig m ed mig. Som

I vide, har je g i længere T id ført et temmelig

glæ deløst L iv , væ sentlig fordi min H elbred har

været m ere eller mindre ruineret.

Efterat je g nu

i længere T id havde lidt af en bet3ælelig Søvnighed,

antog min Tilstand netop den m odsatte Form ,

o g m ed stadig søvn løse Nætter duer man ikke

til N oget om D agen.

Mine H ovedpiner frem-

traadte dernæst paa en M aade, som gjord e mig

temm elig æ ngstelig o g viste m ig , at M aadehold