267 / 499
259
var nødvendig.
Naar S agen da stiller sig saa-
ledes, synes det mig, at U dsigterne til et heldigt
Resultat af min E m bedsexam en ere mindre end
sandsynlige, o g i saa Fald b ør je g ikke væ lge et
Tidspunkt som dette til at underkaste m ig den
i.
Altsaa har je g givet efter o g besluttet at
vente. — Jeg beder Eder n u , at I ville tage
denne Sag m ed Rolighed.
Jeg har jo lidt m eget
under K onsekvenserne af en saadan O psæ ttelse;
mit Sind er endnu tungt; m en je g søg er T røst
deri,
at denne Mellemtilstand jo m aa faa en
Ende. — — — D ybere sete kunne disse P rø
velser m aaske ogsaa blive til G avn for den hele
Udvikling af min P ersonlighed.“
F r e d e r i k s
Foræ ldre foresloge ham efter
M odtagelsen af dette Brev at tage hjem o g ret
hvile ud denne Som m er paa Landet; m en han
foretrak at blive i B yen o g overvæ re Exam inerne.
Han begyndte paa et K ursus i nogle Bifag sam
men m ed Dem , der da underkastede sig Exam en.
Han skriver i Juni til m ig:
„M ed min Sundhed er det nu bedre.
Mit
Sind er noget tungt; je g har øjeblik k e, hvor je g
overhovedet betvivler Betydningen af min T il
væ relse; m en atter andre øjeblik k e har jeg , mest