269 / 499
nogen uheldig Skole.
D e t at lide er jo vistnok
gavnligt for alle M ennesker, m en især vel for
de U nge; Lidelsen lærer En Y dm ygh ed, O pgivelse
af al E goism e o g
Fornæ gtelse
af D et,
der
drager En til sig. — Nu kan je g jo ikke gjøre
M ere, end hvad je g kan.
L ykkes det ik k e, saa
ville disse Aar d o g alligevel have deres store
Betydning, o g saa har je g desuagtet den T ro, at
je g vil bringe det til N oget her i denne Verden.
Jeg er ikke uden Maal for min F re m tid .
-----------
(T il Samme.) D. 5te Maj.
Netop i dette øje b lik er je g bleven færdig
med skriftlig Exam en, o g je g skynder m ig derfor
at melde E der, hvorledes Sagerne staa.
Efter
Omstændighederne m aa je g være fornøjet.
Jeg
har to daarlige Afhandlinger; m od de andre fem
er der ikke Videre at indvende.
Skjønt det jo
saaledes er sandsynligt, at je g ikke vil opnaa
L a u d
, maa je g d o g være o g er je g tilfreds. Der
kan jo nu i alt Fald ikke være Spørgsm aal om,
at je g opnaar
H a u d
, o g tager je g i Betragtning,
at Opgaverne have været af en n oget ubehagelig
Natur, o g at min H elbred ikke taaler den over
drevne Anstræ ngelse, bør je g jo slaa m ig til Ro.
Det har været lidt haardt for m ig at mærke,
hvorledes je g ved E fterm iddagsopgaverne for en