274 / 499
266
stor Glæde o g S k jøn h ed!
Jeg haaber, at ogsaa
D e rigelig nyder G odt af denne F ølelse, som er
ejendom m elig for
D e m ,
hvis Hjærte er ungt og
varm t; je g glæ der m ig ved at tro p a a , at De,
som har draget m ig til D em ved D eres Hjærtes
V arm e i Skrift o g i Liv, at D e og sa a paa denne
R ejse ret m aa nyde Skjønheden i dens hele
Fylde-
D eres taknemm elig hengivne
F r e d e r i k B ø g h.
D en Glæde
o g Befrielse,
som
F r e d e r i k
havde tænkt sig at fø le , kom ikke, som han
havde ventet den. Hans L egem skraft var næsten
brudt, o g han følte sig saa s v a g , at han ofte
tvivlede om nogensinde at faa sin fulde A rbejds
dygtighed tilbage. Han havde ogsa a i de Aar, før
han blev fæ rdig, stadig maattet dels informere,
dels skrive, for at leve. —
C l a u s F r e e s H o r n e m a n ,
som hurtig
havde tilendebragt sit Studium , o g som var en
dygtig Jurist, havde m anuduceret
F r e d e r i k i disse
A ar o g hjulpet ham trolig. H vor forskjellige end
de T o vare, saa udvikledes F orholdet mellem
dem d o g til virkeligt V enskab.
H o r n e m a n var
i højeste Grad opofrende m od
F r e d e r i k ,
og
denne paaskjønnede hans trofaste, æ rlige, rene
Karakter.