FrederikBøgh

271

Min kjære

E l i s a !

Det vil sikkert forundre D ig, naar D u hører,

at Grunden til min fjortendags T avsh ed har be-

staaet i, at je g har været saa optagen a f litte

rære Sager, der skulde være fæ rdige i en Fart,

at, naar je g tillige skulde passe mine Juratimer,

blev der m ig ikke et ø je b lik tilovers.

Frugten

af mit Arbejde vil D u finde i „Illustreret T id en d e“ ,

dels i Form a f en B iografi over

C a r l B l o c h ,

dels i Form af en lille ubetydelig H istorie: „

H v o r 

ledes F r ø k e n C am illa b lev f o r l o v e t

“ .

Hvis

Du nu fandt paa at betragte F orholdet saaledes,

at je g havde skrevet disse Sager til D ig , hvilket

Du maa indrømm e er en højst naturlig Betragt-

ningsmaade,

vilde

vistnok finde,

jeg aldrig nogensinde havde skrevet oftere o g

mere vidtløftigt til D ig end netop i denne Tid.

Historien om Frøken Camilla har nogle enkelte

poetiske Smaaglimt, der ville interessere D ig som

Bidrag til Opfattelsen af Forfatterens

erotiske

Ejendommelighed. M edens je g er herved, vil je g

sige D ig, Elisa, at je g gjerne sa a , D u gjord e

mig Gjengjæld i denne H enseende o g skaffede

mig en af Dig forfattet N ovelle — kun en ganske

lille skal je g være tilfreds m ed — o g je g kan

forud forsikre D ig o m , at den vil væ kke mere

Kjøbenhavn, 27de Juni 1865.