FrederikBøgh

268

forsøgte han stundum at kom ponere.

W e y s e s

Sange o g R om ancer elskede h an, o g de laa ret

for hans Stem m e; han fored rog dem m ed en

sjælden Skjønhed. — Han kom en Del i Huset

hos M a r t i n H e n r i q u e s ’ s,

der vare hans gode

V en n er, o g den udmæ rkede M usik, han hørte

dér, var en sand N ydelse for ham.

H an skrev i

Fru T h e r e s e H e n r i q u e s ’ s

A lbum et lille Digt

til T ak for hendes aandfulde Musik.

O gsaa

om W i l h e l m i n e

N e r u d as Spil har han skre

vet et begejstret Digt.

Blandt de dalevende Digtere o g Forfattere

stod sikkert H. C.

A n d e r s e n ham nærmest.

O gsaa

C h r i s t i a n W i n t h e r

kjendte han per

sonlig o g holdt overordentlig m eget af h a m ; som

Digter beundrede o g elskede han ham allerede

fra D ren geaaren e, -o g denne F ølelse holdt sig

lige varm.

P a l u d

a n - M i l

er kom han der

im od sjældent i personlig B erøring m e d ; hans

Kjærlighed til ham som Forfatter var stor. —

A f Jævnaldrende holdt han m eget a f C hr. R i

c h a r d t og G o t f r e d R o d e .

V i l h e l m B e r g -

s ø e betragtede han som en Ven. —

Efter at

F r e d e r i k havde taget sin Exam en,

tilbragte han over 4 M aaneder i sit H jem, for at

hvile ud o g samle Kræfter.

Han maatte læ gge

alt Studium o g al Læ sning tilside; han n ød da