FrederikBøgh

ninger, kjære Hr. P rofessor, fordi je g véd, at D e —

som je g — har Kjærlighed til

Bi o c h. Fra Jeri -

c haus maa je g og sa a bringe D em H ilsen, som

jeg haaber, D e vil m odtage m ed et god t Sind —

jeg véd jo , at D e ikke gjem m er paa Indtryk a f

uoverlagte Ord.

J e r i c h - a u har det vistnok

egentlig daarlig; han sér ud som en M and, der

ikke vil leve længe.

Han har faaet to store B e

stillinger i England paa „

J æ g e r e n

“ o g paa

„D e

badende P ig e r “ .

Det har glæ det h am , at han

er bleven M edlem af det franske Akadem i for de

skjønne Kunster, hvilket jo er en Æ re som ingen

anden dansk Kunstner end

T h o r v a l d s e n

har op -

naaet.

Familien

H e n r i q u e s

b esøgte je g igaar

Aftes. — — M ed den lille

F e r n a n d a laa je g

længe ude paa den dejlige Mark, som støder op til

Haven, Blomsterne m ylrede, Græ sset var højt o g

blødt, Somm erfuglene boltrede sig i den rene,

solvarme, klare L uft, o g da je g havde fundet

fem Firkløver o g

F e r n a n d a i den A nledning

sagde, at je g var nok lyk k elig, maatte je g give

hende Ret.

Hun kunde ingen finde, det lille

Skind! — Nu har vi og sa a faaet rigtig Som m er,

maa De tro, o g de ly se , stem ningsrige, dejlige

Nætter ville idelig forføre m ig til at glem m e min

Seng.

H vor det d o g er dejligt, naar man kan

have den Følelse, at V erden o g hele Livet er én