FrederikBøgh

263

strax til fuldstændig Tilfredsstillelse,

m en den

nødvendige O veranstræ ngelse m edførte en Slap

hed, som je g først

for et Par D age siden har

følt m ig befriet for.

Jeg er nu m eget glad over,

at je g har døjet det Studium igjennem .

Min

Forstand trængte til skarp K onfekt, o g

J u r a

et ypperligt M iddel, m en rigtignok et tarveligt

Maal.

E nhver, som vil lære Y d m y g h ed , T aal-

m odighed o g Selvfornæ gtelse, bør ofre nogle Aar

af sit Liv paa denne Videnskab. — M en det var

dog rigtignok ikke for at skrive en A fhandling

over det juridiske Studium s V irkninger, je g tog

dette Stykke Papir, det var for at sende Dem ,

kjære Hr. P rofessor,

en Hilsen, som skal sige

Dem , at je g m angeG ange

har sendt D em ven

lige Tanker o g ønsket D em Glæde i det sm ukke

Land, hvori D e lever.

O g fra m ange V enner

har je g Hilsen at bringe Dem.

Fru C o

in traf

je g , inden hun tog paa Landet; hun fortalte m ig

om „den berøm te danske K om m an d ør“ o g hun

m orede sig m eget over denne Forfrem m else.

Carl B l o c h sagde igaar til m ig: „Jeg glæder

mig til, at

A n d e r s e n kom m er hjem , saa je g

kan vise ham mit store Billede.“

O g hvilket er

da dette Billede?

Det er

G e er t og N ie ls E b 

besen.

Den Sidste har sprængt D øren til Geerts

Soveværelse, V agten ligger dræbt derude, E bbesen