FrederikBøgh

270

m iske, m en d o g saa rare Skikkelse, naar hun

trippede om m ellem de U n ge o g følte sig som

Centrum for Tilvæ relsen dér.

— Hun levede

indtil sit 95de A ar o g var næsten til det Sidste

rask o g livlig. —

Jeg forlod i Januar 1866 Biskop

B r a m i n e r s

H us i Aarhus o g tog til min Broder,

F r e d e r i k

P l u m ,

i A ss e n s ,

hos hvem je g opholdt mig

mest i de følgende A a r, indtil

F r e d e r i k B ø g h

o g je g holdt Bryllup. — A llerede i Efteraaret

1864 var det blevet klart for os B e g g e , at den

Følelse, som vi havde kaldet V enskab, var gaaet

over til en langt dybere Forstaaelse, o g vi havde

dengang givet hinanden v or

T r o ; — m en først i

Julen 1866 fortalte vi min M oder o g

F r e d e r i k s

Foræ ldre om vort Forhold. D en Glæde, hvorm ed

denne T idende blev m od tagen , var m eget kjær

for os B egge.

Jeg boed e saaledes i disse A ar i Gam toftes

Nærhed o g var der en stor Del af A aret, baade,

naar

F r e d e r i k i Ferierne var hjemm e, o g ofte

ellers,

da je g m ed de inderligste Baand var

knyttet til dem Alle.

Gam tofte har været som

et H jem for mig. —

Jeg optager nu atter

F r e d e r i k s

B reve o g

lader dem tale, m en m aa da gaa lidt tilbage i

Tiden. —