263 / 499
hule o g indfaldne, hans Ø je sløvt o g slapt —
han, der før gik som en H elt!
O g nu er han
død!
H vorledes skal det Danm ark gaa,
naar Herren kalder sine Faa
i stille Sovekam re?
Ogsaa dette piner mig.
Alt det G od e svinder,
medens Intet indtager dets Plads.
D ødt o g goldt
bliver Alt i denne materielle Tid. — — — — “
Til sin Fader skriver
F r e d e r i k i N ovbr. 6 4 :
„•---------
Jeg har haft det ganske godt
i den sidste Tid.
Jeg gaar kun lidt ud o g lever
i det Hele m eget stille.
I denne T id gaar je g
dog oftere hen til mine gam le V enner N. N. om
Aftenen.
Da fortælle de G am le m ig de Historier,
som je g nu kan udenad, eftersom je g har hørt
dem gjennem de m ange Aar.
Jeg siger da til
mig selv: „N u kom m er d e t — o g nu kom m er
d e t “ — o g saa kom m er det akkurat paa den
samme Maade.
N oget Ejendom m eligt er det, at
der aldrig kom m er nye Historier til — undtagen
naar je g bringer dem.
Saa fortæller den Gam le
mig den næste G ang D et, som je g selv har
meddelt ham. V ed en saadan A dspredelse bringes
Sindet ikke ud af Ligevæ gt. —