FrederikBøgh

ja, endog anstødelig; o g d o g gaar det ikke stort

bedre over hele Danm ark iaar: selv om man

synger „E t Barn er født i Bethlehem “ , saa ligger

„D engang je g d rog afsted“ bagved o g nynner

med.

Enhver, der har den mindste Kjærlighed

til sit Fædreland, kan jo ikke Andet end være

højst bekym ret i denne T id , da Alt staar m ere

vaklende end nogensinde før.

Begejstringen fra

1848 m angler o s , Vinteren staar for D ø fe n , o g

kun hos Gud kan H aabef søg e H avn , m edens

det synes, som al jordisk M agt vil forlade os. —

Første Juledag var je g h os

J e r i c h a u s .

Der var stort Juleselskab.

Kl. 5V2 bleve D ørene

lukkede op ind til deres store Stue, o g midt paa

Bordet, hvorved vi skulde spise, brændte et prægtigt

Juletræ, behæ ngt m ed B lom ster, Guldæbler o g

Gaver til alle Gjæsterne.

V ed Siden a f Bordet

var et lille Juletræ til m ig alene.

Jeg fik en

overordentlig smuk, høj antik L ysestage, sm ukke

K opper, Billeder af en a f D rengene o g en lille

Pude af en af Sm aapigerne. V i spiste nu en g o d

Middagsmad, o g m edens Juletræslysene hele T iden

lyste over B ordet, holdt vi alle Slags T aler, al

vorlige o g lystige, o g vi følte os Alle rigtig tilpas.

Efter Bordet dansede vi, der blev m usiceret, hele