FrederikBøgh

væ rdigt, hvis han netop skulde d ø n u , ligesom

de sidste D ages vigtige B egivenheder have bragt

Resultater, som vanskelig ville kunne om stødes.

Set i Ideens L ys vilde det være ganske smukt,

om F r e d e r i k d e n S y v e n d e

døde netop n u ;

m en desuagtet vilde det g jø re m ig inderlig ondt

o g forekom m e m ig i m ange H enseender højst

farligt. — — — Saavidt kom je g til Kl. 4 , da

je g maatte gaa ud i M iddagsselskab.

Nu iaften

er K ongen død.

Jeg er i høj Grad opfyldt og

betagen deraf.

D en hele D ag har der været' mig

n oget Vibrerende i L uften, T aagen har ligget

mælkehvid o g stille over den søn dagsrolige B y ;

det var bestandig,

som

det vilde regne.

Iaften Kl. 8 fik je g K on gen s D ød at vide i Rigs-

raadet.

Forunderlig stiller det sig.

N etop som

H élstatsideen er bleven brudt, netop som den

nye Forfatning er vedtagen, dør K ongen, uden at

have underskrevet. N etop som dette store S pørgs-

maal er rykket sin A fgjørelse næ r, netop som

Spørgsm aalet om den nordiske Alliance staar for

D øren , dør K on g en , o g det hele F olk beklager

for Ø jeblikket, at ikke en endelig A fgjørelse

havde fundet Sted. — Sagen kan d o g ogsaa ses

fra et andet Synspunkt.

N u er A fgjørelsen lagt

i Prins

C h r i s t i a n s

H aand, o g derm ed er han

ogsaa prøvet. — — — — — D et er umuligt at