254 / 499
Frederiksberg H ave, o g hans L edsager var da
m eget ofte
O t t o B i æ d e l
(B rod er til Præsten
N i c o l a j B l æ d e l ) ;
de T o vare V enner o g le
vede i m ange A ar et fortroligt Liv m ed hinanden.
— Naar Luften i B yen blev ham for tung og
k v a lm , tog han ud til
J e r i c h a u s
ved Char-
lottenlund eller til A
1
g re e n -U s s i n g s , som denne
Som m er boed e i Ordrup. — H enad Efteraaret
skriver
F r e d e r i k til sin F ad er: „D et vil just
ikke blive n ogen nydelsesrig Vinter for m ig.
O g
d o g m aa je g sige D ig , min kjære F a d er, at det
juridiske Studium ikke længer e r m ig en utaalelig
P lage; det gaar naturligvis m ed dette som med
ethvert alvorligt Studium : det kan afvindes Inter
esse.“ — D en
ilte O ktober skriver han til m ig:
„
Jeg er idag i slet H um ør. Jeg kan aldrig
taale Efteraarets K om m e; det tuder fra alle Sider,
Himlen er ganske sort, det regn er, o g komm er
m an i Nærheden a f T ræ er, saa lugter hele V er
den som en stor Grav.
H vor er der d o g M eget
her i Livet, som er uendelig sørgeligt!
Paa saa-
danne D age er det, som om je g bestandig hørte
de Ord af Jobs B o g : „H vorfor giver G ud en
U lykkelig L yset o g dem Livet, som ere bitterlig
bedrøvede i Sjæ len ?“
É n Hjælp er der kun:
Aandens G læ d e, den dybe o g in derlige, som
glemm er alt Y dre o g fortaber sig i den indre