FrederikBøgh

241

Har ikke hjem I slæbt en hæslig Byrde

af tunge, grimme, haarde K am pestene —

en dejlig F øde for en U n gd om saan d ! —

F r e d e r i k skriver til m ig i Maj 1863:

n— — — -— — — H vad U dstillingen an-

gaar, da har je g ikke Interesse for n oget Billede

i højere Grad end for

C a r l B l o c h s

„S a m son “ ;

det er et m eget dygtigt A rb ejd e, bredt o g god t

malet.

Sam son ses bagfra m ed H ovedet i Profil.

Han er n øgen , o g man ser de stærke M uskler

spille, m edens han gaar o g træller i Møllen.

Hans ø jn e ere udstukne, o g en væm m elig Filister

sidder ovenpaa M øllen o g stikker ham m ed en

Pind.

Tre Filistre staa i B aggrunden o g grine.

Samson gaar resigneret, skjønt stærkt indre b e

væ get, og den tragiske Virkning er gribende.

Ca r l B 1 o ch har -— efter hvad han selv har

sagt mig — villet give den Id e, at alt det Store

her i Verden skal pines o g drilles af det Smaa,

og da viser netop den sande Storhed sig i M aa-

den, hvorpaa Pinslerne

bæres.

Det har ret

glædet m ig, at dette Billede alm indelig anses for

det Bedste paa Udstillingen.

D en store M æ ngde

ser jo rigtignok ikke derpaa, o g de fleste D am er

sige:

„F ø j, hvor kan han d o g male saadant

noget ækelt S ørgeligt!“ Det er overh ovedet ube-

1 6