292 / 499
284
F r e d e r i k skriver til en V eninde a f m ig:
Gamtofte, 3dje Januar 1867.
De vil allerede fra i Som m er have vundet
den Erfaring, at
E l i s a er bleven n oget doven
m ed H ensyn til Brevskrivning.
Det F aktum , at
hun benyttede Sekretæ r, var D e jo rigtignok
saa høflig at fortolke som F ornem hed; men des
uagtet vil D e d o g sikkert nu være enig m ed mig
i, at ligesom F ornem hed i det Hele ligger fjærnt
fra hendes Natur, saaledes ogsaa i dette Tilfælde.
Naar D e nu atter idag m aa lade D em nøje med
Brev fra
mi g , vil D e imidlertid sam tidig m ed Be
vidstheden om
E l i s a s M angel paa Flid tillige
have den Retfærdighedsfølelse at indrøm m e, at
hun netop i denne T id er saaledes overlæsset
m ed B reve, at hun ikke kan overkom m e Mere.
Vi takke D em da ret m eget for D eres smukke
Brev — ja , vi!
Thi D e m aa vide — o g jeg
føler det som en Pligt at underrette D em derom
— at ligesom je g alt tidligere har nydt G odt af
Deres Breve, saaledes har je g ogsaa lige overfor
Deres sidste Brev dels glædet m ig over det rig
tige Blik, hvorm ed D e ser paa de forskjellige
F orh old , ligesom over det klare o g træffende
U dtryk, der ofte staar til D eres R aadighed, dels
følt m ig tiltalt a f det kjærlighedsfulde Sind, der
gaar igjennem hver af D eres Linjer.
D e maa