122 / 260
blev hans næste Arbeide. Det foregaaer i Høiskotland og
røber et nøie Kjendskab til Ossians Aand. Det blev an
taget til Opførelse paa det kongelige Theater og benyttet
til Holsts Sommerforestilling sammesteds
18 4 6
.
Kort før Forestillingens Begyndelse mødte Etlar Kristian
Mantzius, der var iført lange Vandstøvler: «Jeg har for
beredt mig paa, at vi i Aften skulle vade i Blod til over
Knæene,» raabte han til Forfatteren i Forbigaaende.
— Stykket gjorde et stærkt Indtryk, og Bifaldet
bragede, saa at dets Forfatter, trods senere Arbeiders
gunstige Modtagelse, for Exempel «Tordenskjold i Dyne
kilen», mener ikke at have hørt lignende.
«Dette Drama udmærker sig,» som det hedder i Theater-
historien, ved mange kraftige Scener, ved livfulde Karakteer-
skildringer og ved et godt theatralsk Anlæg. Det modtoges
med stærkt Bifald.» (Overskou.)
De uforholdsmæssig heftige og bitre Angreb Dagen
efter Opførelsen fra enkelte Presseorganers Side maa derfor
sikkerlig tilskrives samme «Velyndere», der paa Forhaand
havde arrangeret den tidligere omtalte lille Sammensværgelse,
som skulde udpibe «Eiaghs Sønner».
Theaterdirekteur Bruun sagde senere: «Jeg var nær
værende ved «Cameronernes» Opførelse.
Den gjorde et
kolossalt Indtryk. Theatret var tilsidst i Oprør fra Gulv
til Loft; det dundrede, brusede, summede.
Men hvilke
Karle deroppe paa Scenen, Michael Wiehe, Hvid, Holst,
Krag!
Jeg glemmer det aldrig.
Hvor blev dog det
Stykke af?»
Dagen efter denne Opførelse hentede Etlar imod
Collins Ønske sit Stykke hjem, for at- forkorte det, rimelig-
viis intimideret af de for ham uforstaaelige Kritiker. Ufor-
i 0 3