69 / 134
IV.
Restauratører og Beværtnlngsmænd.
Tivoli har ejet de mest berømte Restauratører i hele
vor Hovedstad, ligefra Kamme r r aad Gi nde rup med
sin bekendte ægte Skildpadde, Lar de l l i og A n d e r s e n
i Krebsehuset til Md. Schæf f e r fra Kalkeballen, hende,
om hvem der gaar Sagnene med Rigsorten paa Tallerkenen,
der var glemt fra den forrige Portion, og Karbonade
benene, som en letsindig Gæst gav sin Hund, og som
den vrede Beværtningsmadame prøvede paa at tage fra
Dyret, for at bruge dem til den næste Ret.
Det er maaske kun opfundne Historier, men sandt
er det, at da hun havde lejet i Tivoli, gik Forretningen
ikke rigtig godt i Begyndelsen, hun var nemlig for godt
kendt fra tidligere Tid; al Verden vidste, at hendes Be
værtning udmærkede sig ved sin Malproperhed; men saa
kaldte hun en skønne Dag sine tre Tjenestepiger sammen
til et Møde.
»Du Signe, kannst Du wass singen?« spurgte hun.
Jo, det kunde Signe da nok.
»Und Du, Amalie, sing mals for mich.«
Amalie kvad en Arie, der bragte Taarer i den Gamles
Øjne.