7
o
I gamle Dage var det Skik, at Lumbyes Orkester
den sidste Dag i Sæsonen gik rundt om Formiddagen i
Procession til alle Lejerne, blæste en Melodi udenfor
hvert Sted, og blev trakteret med store Boller kold Punsch
næsten alle Steder. Kun hos en eneste Vært fandt de
hvert Aar Døren lukket, saa gav de ham en voldsom
Touche og marscherede videre, men længe kunde han
ikke holde sig derinde, det rygtedes mellem Publikum,
og han blev umulig.
En Dag sad han oppe udenfor »Krebsehuset«, alias
Tivolis gamle Skydebane, sammen med endel andre Værter
derinde og drak »Kneckbejnere«, der kostede i Mark
Stykket. De fleste havde givet hver sin Omgang, han
holdt sig imidlertid standhaftig tilbage. Saa siger en af
Gæsterne: »Det er da i Grunden ikke for dyrt 4 Skilling
for saadan en Snaps.«
Han sad et Øjeblik, lyttede efter og bad saa om 6
Stykker af samme Slags. De blev serveret, drukket, og
kort efter trak han sin lange Skindpung frem for at
betale.
»Opvarter! vær saa god,« sagde han, »her er 24 Sk.
for Kneckbejnerne, og her er 4 Sk. i Drikkepenge, saa
er den Historie forbi.«
»Undskyld,« svarede Opvarteren, »men de koster rig
tignok i Mk. Stykket!«
»Ja men Du sagde jo, at det kun var 4 Sk.,« raabte
han forfærdet til Skelmsmesteren, der sad ganske rolig,
mens hele det øvrige Selskab brast i Latter.
»Det har jeg aldrig sagt,« svarede denne, »jeg paa
stod kun, at 4 Sk. ikke var for dyrt for Snapsene, —




