78 / 134
75
»Peter Nikolaj«, som han populært kaldtes. Han var
iøvrigt gift med en Datter af Tryllekunstneren Professor
Bills. Han var i Besiddelse af et ypperligt Mundlæder
og megen Mutterwitz, saa at selv Mantzius, der var en
stadig Gæst hos ham, undertiden havde ondt ved at staa
sig i en Væddekamp om, hvem der kunde sige de fleste
Morsomheder i den korteste Tid. Thi vel var Skue
spillerens Vittigheder finere og Pointet mere slaaende og
tilspidset, men Restauratørens Paafund var saa barokke,
og Maaden, han sagde dem paa, saa ejendommelig, at
han, selv om det var det pureste Nonsens, tidt fik
Latteren paa sin Side.
En Aften, det var Tivolis Fødselsdag den 15de
August, havde gamle Artist Busholm været til Fest hos
ham. Der var bleven spist og drukket rigtig godt, og
Stemningen var dygtig løftet, da Værten og B. indgik et
Væddemaal om, hvem der i Løbet af et Par Dage kunde
spille hinanden det bedste Puds.
Busholm glemte efter et Øjebliks Forløb Aftalen,
men »Peter Nikolaj« huskede den, og næste Morgen
Kl. 8 stillede et Bybud ved Tivolis Port med en vældig
Kasse, hvorpaa var trykket en Mængde udenlandske
Mærker. Den var adresseret til »Artist Peter Busholm,
Københavns Tivoli, Copenhagen, Danemarc.«
Bybudet holdt trolig Vagt med Kassen til Kl. 11,
saa arriverede den Gamle for at drikke sin sædvanlige
Formiddagsbajer.
»Er det ikke Hr.
Busholm?«
spurgte Budet.
»Jo vel, har De noget til mig?« svarede Artisten.
»En Kasse, direkte fra Jernbanen, de vidste ikke,