TivoliI50Aar

men det er rigtig, de koster i Mk. Stykket, og dem

maa Du af med, Du Gamle, hvor gerrig Du saa er.«

Rasende kastede Værten en Rigsdaler paa Disken,

bad om at faa sine 28 Sk. tilbage, hvilket skete, og stor

mede afsted. Opvarteren fik ingen Drikkepenge.

Til Christensens Enke, som i sin Tid havde Para

plyen, kom en Eftermiddag en hel Del amerikanske Ma

troser og forlangte »Brandy and Beer«. Hun gav dem

almindelig dansk Brændevin og

, men forlangte dobbelt

Betaling for Varerne; stor var imidlertid hendes Forfær

delse* da en af dem, efterat de havde nydt adskillige

Omgange, rejser sig, og, paa bredt københavnsk, siger:

»Nu skal De have Tak, lille Madame, Sopkenerne koster

ellers 2 Sk. og Hvidtøllet 4 Sk., og nu er De saa venlig

at tage 4 og 8 Sk. for det, — véd De nu, hvad jeg gør ?

Jeg gaar op til Direktionen og anklager Dem for Op

trækkeri.«

Md. Christensen gav dem gratis Aftensmad og adskil

lige Toddyer for at tie.

En Dag sad gamle Busholm inde hos Mandix, der i

sin Tid ligeledes var Vært .samme Sted. Han paastod

noget aldeles umuligt, og da Auditoriet protesterede, til

bød han, hvem der vilde, at han strax optog en Parré

om en Plaske Portvin.

»Godt!« sagde Mandix, »jeg svarer imod, det skal

afgøres imorgen.«

»Som det skal være,« svarer Busholm, og møder

næste Dag med en yderst nedslaaet Mine.

»Jeg har tabt, desværre,« sukker han, »følgelig maa

jeg betale, og Værten vendte sig allerede om for at