72 / 134
»Imorgen kommer jeg i Lille Kongensgade med hele
den røde Garde!« Det var Studenterne, han mente.
Dernede havde Meier nemlig ogsaa en Forretning, og
han vidste, at kom de derned, inspirerede af Kars, vilde
det gaa ud over Borde og Stole samt det øvrige Inventar.
Om Morgenen dækkede han imidlertid et udmærket
koldt Bord, forsynede hver Kuvert med et Par Flasker
Vin, og da den vrede Skare arriverede om Formiddagen,
stod han i Døren som den høflige Vært, bød dem hjertelig
velkommen og takkede dem for den Ære, de beredte
hans ringe Hus, samt bad dem tage tiltakke med, hvad
han formaaede at byde dem. De unge Studenter over
hørte aldeles Kars’s Protest mod denne Ordning af Tvisten,
de bænkede sig om det indbydende Bord, Meier besørgede
lempelig Urostifteren afleveret til Politiet, og hele Herlig
heden endte med de unge Menneskers dundrende Ovation
’ for den elskværdige Vært.
Hos en anden Vært Kr ent z i Tepavillonen kom
Kars en Aften ned sammen med en Amerikafarer, der
havde tjent en Masse Penge som Guldgraver. Først
drak de en Mængde Champagne, men da de kort efter
begyndte at overfalde Gæsterne og slaa Glas og Flasker
i Hovedet paa dem, blev de begge kastet ud af Tivoli
samt forbudt Adgangen til Etablissementet.
Næste Aften mødte de imidlertid begge forklædte,
Kars med en stor Klap for Øjet; de gik atter hen til
Krentz, satte sig i en mørk Krog og bestilte igen Cham
pagne ; kort efter begyndte Bombardementet atter, og en
længere Arrest samt en drøj Mulkt maatte til, for at
bevæge de drillevorne Fyre til at holde sig fra Institu
tionen.