70 / 134
6
?
»Und nun Du Guldbrandine.«
Men Guldbrandine havde ikke Spor af Sangstemme,
erklærede Pianisten Møller, der skulde lede de musikalske
Præstationer.
»Thut nichts!« erklærede Md. Schæffer, »so singe
hun komisk.«
Og derved blev det, men hun tjente store Penge en
Tid ved at lade de tre Kokkepiger optræde, thi de skal,
efter Sigende, have udmærket sig ved vulgære Ansigter,
røde Arme og en Textudtale, der trodser al Beskrivelse.
En af dem har saaledes sunget i fuldt Alvor :
»Vift stolt paa Cordals Bølje
Blojrøje Dannebroj,
Din Glansj ej Snat skal dølje,
Ej Lynet Dai nersloj o. s. v.
At Publikum lønnede deres Præstationer med dun
drende Bifald, opfattede de som en Kompliment til deres
udmærkede Foredrag.
Det blev dog i Længden Direktionen for broget, og
tilsidst maatte hun fortrække.
Den ældste Lejer paa Tivoli var Mei er, som i
lang Tid havde »Paraplyen« ved Siden af Pantomime
teatret. Det var dengang kun et Slags Telt i Form af
en opslaaet Paraply, men ved Siden af var der et lavt
Skur, hvori Vandet til Toddy, Kaffe etc. kogtes.
En af hans Specialiteter var varme bajerske Pølser,
som hans gamle Svigermoder, der var svensk af Fødsel,
kogte. Artisterne er jo, som bekendt, gennemgaaende
nogle store Skelmsmestere, og gamle Busholm var ikke
den sidste i den Henseende.
5
*