TivoliI50Aar

hvad der var i derovre, men de sagde, at den var kom

men langvejs fra.«

»Saa er den formodentlig fra min Datter, der for

Tiden er i Spanien, rimeligvis sender hun mig noget Vin.

Hvor meget skal De have ?«

»En Daler, Herre, det kan ikke være mindre, nu jeg

har ventet saa længe.«

»Vær saa god, men saa bærer De den ned paa

Teatret for mig.«

»Ve l !«

Bybudet satte Kassen ned paa Teatret, og forsvandt

saa med et smørret Grin, men gamle Busholm begyndte

at pakke ud.

Han søgte og søgte, der var ingen Vin, kun Hø, Hø

og atter Hø, indtil han kom ned til Bunden. Der laa en

Spegesild, vel indpakket, tilligemed en Seddel, hvorpaa

der stod: »Det er noget, der gør godt ovenpaa Fødsels

dagen. Venlig Hilsen. Peter Nicolaj.«

Tab l eau !

En bekendt Teaterdirektør spurgte han en Dag, om

han ikke vilde købe et Par Bogreoler fyldt med Bøger,

han skulde faa dem begge meget billigt. Med Tilbehør

og alt skulde de kun koste 50 Rdlr., naar han vilde købe

dem ubeset.

Direktøren slog til, og Restauratøren leverede ham

saa to malede Stykker Lærred, der forestillede Bogreoler

med Bøger paa.

»Brug dem, min gode Ven, paa Deres Teater, der

har De ypperlig Anvendelse for dem,« lo han, men til

hans Ros skal det siges, at han gav stor Frokost for

Pengene.