513 / 594
Kastellets Marketenderier
503
foreligger der 20. August et Svar, hvoraf det frem-
gaar:
»at U nd erk lassern e i F red stid alene faar deres Middags-
m aaltid, m ed en s det i R eglen altid har væ ret overladt til dem
selv at sørge for den øvrige F orplejning,
at de ugifte i T id en fra 1831— 51 i A lm indelighed var for
p ligted e til at m odtage d eres M iddagssp isn ing i Marketende
rierne m od A fdrag i L ønn ingen ,
at et Maaltid varm Mad under D yrtiden 1846— 47 bereg
nedes til 4 Sk.,
at det nu er overlad t til enhver — m ed U nd tagelse af
R ekrutterne — selv at sørge for deres B esp isn ing,
at det dog er A fd elingern es P ligt at drage Omsorg for,
at U nd erk lasserne daglig faar et M iddagsmaaltid for en Be
taling, der staar i rim eligt Forhold til deres Lønning,
at Marketenderne antages af Kasernekomm andanten,
at Marketenderne kun maa skænke og udsæ lge til P erso
ner af M ilitæretaten,
at der til Marketenderne ikke maa antages tjen estegø
rende eller deres Hustruer,
at Marketenderne erhold er fri Bolig af passend e Stør
relse, K økken lejlighed m ed fast Inventar, Kedler, Forraads-
kamre, B rændselsrum , U dsalgs- og Spiselokaler, m en ellers
in tet T ilskud, id et en tid lig ere Hjælp af B rænd sel er faldet
bort,
at de m in d st 2 T im er daglig skal kunne servere varm
M iddagsmad,
at han ej maa g ive K redit og,
at han skal levere kogt Vand til kasernered e O fficerer«1).
Efter en Meddelelse af 14. Januar 1863 fra Arméens
Intendantur blev det bestemt, at der fremtidig ved fore
faldende Nyansættelser af Marketendere fortrinsvis
skulde vælges mellem veltjente, afskedigede Underoffi
cerer, og at civile Personer kun vilde kunne vente at
komme i Betragtning, saafremt ikke saadanne Underof
ficerer søgte Pladsen.
Hvor underligt det end lyder, blev denne Bestem*) Love og Bekendtgørelser S. 93.