![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0199.jpg)
192
Rusland
Samtaler, der førtes med mig, syntes mig uhørt fængslende;
jeg lærte bestandig af dem, og fornam, at jeg var skabt til
at lære, hurtigt og omfattende.
Ved første Blik paa St. Petersborg maatte jeg mindes
Tegnérs Ord: En Trone staar dér i Sumpen, og Konger
knæler, hvor vi sendte vore Hjorder paa Græs. — Saa
fængslede mig det Naturen Aftvungne og det rumligt Stor
ladne ved Byen med dens Kontraster.
Ved min Ankomst fandt jeg paa mit Bord et Brev fra
La Société des gens de lettres,
der anmodede mig om at
afse en Fjerdedel af min Indtægt ved Forelæsninger til Sel
skabet, og et andet Brev fra Helsingfors, hvori jeg anmodedes
om at holde en Række Foredrag dér. Da det blev mig sagt,
at jeg paa Grund af den russiske Paaske ikke kunde tale
i Petersborg før mellem den 21. og 29. April, besluttede jeg
straks, forinden at tale i Finland.
Den umaadelige Høflighed, der blev mig vist, berørte
behageligt. Sekretæren for Forfatterforeningen, Hr. Eugen
Utin, begyndte sin Tiltale med Artigheder henvendte til
„Europas første Kritiker“. Den største Sal i Petersborg,
Festsalen i
Le Crédit foncier
var mig overladt, og til mit
første Foredrag var Alt allerede udsolgt. En Mængde Ind
bydelser laa paa mit Bord. Fra Moskva indfandt sig en
Herre, hvem Grev Kapnist, Universitetets Kurator, havde
udsendt, for at opfordre mig til at tale der og afstaa de fat
tige Studenter en Part af min Indtægt.
Min Vært, Advokaten Alexander Passauvert, kaldet
„den store Advokat“, en højst skarpsindig Mand, selvstæn
digt begavet ikke blot paa det juridiske Omraade, men
almenmenneskeligt og literært, havde foruden sine Peters-
borger Studier drevet evropæiske og taget den juridiske
Doktorgrad i Oxford. Han levede ugift med sine to fint
dannede og hjertensgode, ugifte Søstre, der tog sig af mig