Rusland
193
med hjertelig Omhu. Med et Par finske Tjenestepiger dér
i Huset kunde jeg gøre mig forstaaelig paa Svensk.
Passauvert var en kritisk Natur, aldrig blændet, en vel
udrustet, utilfreds og lidet forhaabningsfuld Iagttager af
russiske Tilstande. Han var f. Eks. overbevist om, at Rus
land i en stor Krig vilde forbause Verden ved sine Nederlag.
Nyere tysk Skønliteratur, der paa det Tidspunkt ikke var
meget værd," saa han ned paa; nærede større Interesse for
den engelske og franske. Det var mig en Ære, at han
havde kastet sin Velvilje paa mig, skønt jeg neppe forstod,
hvilke Egenskaber hos mig som Forfatter der havde kunnet
tiltale et saa udpræget Forstandsmenneske. Han var mig
en udmærket og opmærksom Vært, der straks efter An
komsten som ivrig Fodvandrer førte mig gennem Petersborg
paa Kryds og Tvers, langs Kanaler over Broer ud paa Øer
og tilbage.
Blandt de Personer, med hvem jeg i de første Dage af
mit Ophold blev bekendt, maa jeg nævne — foruden Eugen
Utin, der var en lille, smuk og retsindig Mand, tapper som
Publicist, dygtig som Advokat — den bekendte Udgiver af
Ruslands mest ansete Tidsskrift
Vestnik Jevropi,
Stassu-
levitsj, Typen paa en liberal russisk Politiker under det
gamle Styre. Hele hans Væsen var Humanitet, hans Dan
nelse vesteuropæisk. I hans Hus lærte jeg ved første Besøg
at kende den store Bankier og ansete Mæcen, Baron Gunz-
burg, en rolig og klog Mand, som blandt andre Kunstnere
havde taget sig af Billedhuggeren Antokolski og besad ad
skillige af hans bedste Arbejder i Marmor. En ualmindelig
Kunstkender var Advokaten Delarof, som viste mig Peters-
borgs Kunstsamlinger og talte med mig om Billeder i Kjøben
havns Galleri af en hollandsk Maler, hvis Navn jeg end
ikke havde hørt, men med hvis omspredte Arbejder han
var fuldt fortrolig. Et højst tiltalende Bekendtskab var
Georg Brandes: Levned. III.
13