Previous Page  204 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 204 / 398 Next Page
Page Background

Rusland

197

minister Semjatnin, der gennemførte en Retsreform under

Alexander II, havde modtaget en fornem ung Piges gode

Opdragelse og var gift med den som Ingeniør og Matema­

tiker fremragende Fyrst Tenicheff, der havde anlagt og nu

ledede en Fabriksvirksomhed, som indbragte store Summer.

Fyrsten var en praktisk Mand, der forstod selv at tage en

Haand i med ved legemligt Arbejde, iøvrigt trods en udpræget

Forkærlighed for Musik en forhærdet Materialist, der fandt

en Tilfredsstillelse i at betone sin Vantro overfor al Meta­

fysik og sin Uvilje imod den.

Til Husets Venner hørte Excellencen Gerngross, der

som saa mange andre civile Embedsmænd i Rusland titu­

leredes General, en høj, værdig, bredskuldret Mand paa en

tresindstyve Aar, som iøvrigt svarede til sit Navn. Han var

et godt Hoved og en Mand med ikke ringe Aplomb, men

sysselsat med at tage sig ud som mere end han var. Jeg

saa ham i Besøg hos en smuk Dame gaa hen til hendes

Skrivebord og for de tilstedeværendes Øjne gennemløbe de

der liggende, nyligt modtagne Breve, for at give sig Mine

af at nyde den paagældende Dames Gunst, skønt hun havde

vist hans paatrængende Kur tilbage. Og saaledes paraderede

han gennemgaaende baade med Fortrin, han havde, og med

Fortrin, han hverken besad eller kunde opnaa.

En nær Ven af Fyrstinden var den udmærkede Rets-

lærde, Senatoren Koni, en af Ruslands ypperste og mest

oprigtigt frisindede Mænd, lille, fin, klog med de rummeligste

Ideer om alt menneskeligt. Han blev brugt af Regeringen

til vanskelige og delikate Undersøgelser som til at oplyse

Aarsagerne til Jernbane-Ulykken ved Borki.

Urussof havde faaet det Hverv, i de russiske Skribenters

Navn at indbyde mig til en Fest for Digteren Polonski,

bekendt som nær Ven afTurgeniev, hos hvem denne havde

boet under sit sidste Ophold i Petersborg, desværre ogsaa