208 / 398
Rusland
201
Artikel var ikke ringe, og jeg vilde ikke have nævnet noget
saa Ynkeligt og Ligegyldigt, om ikke henved en Snes Aar
derefter Hr. Alfred Ipsen i en Art Biografi af mig havde
dvælet ved hvorledes den russiske Presse da latterliggjorde
mig. Hr. Alfred Ipsen, der i en Ruskantate havde forher
liget mig, og som paa den Tid, jeg opholdt mig i St. Peters
borg og længe efter, atter og atter bevidnede mig sin Hen
givenhed og benyttede mig, hvor han kunde, ja endog sendte
mig en ham nærstaaende Dame paa Halsen for at ogsaa
hun kunde benytte mig literært, var dengang saare langt fra
at samle paa ugunstige Artikler i russiske Aviser imod mig.
Men det er højst betegnende for Sammenholdet mellem
Danske, at da han mer end femten Aar derefter forfattede en
Bog imod mig, har i Rusland bosatte Danske kunnet forsyne
ham med forhaabentlig korrekte Udklip af ugunstige Udtalel
ser om mig i reaktionære russiske Blade, som de i alle de
mange Aar havde opbevaret, øjensynligt i Haab om engang
at faa Anvendelse for dem. (Der er jo Samlingssteder for
Danske i Udlandet og ikke for intet et dansk Konsulat i
Moskva).
6
.
Man havde fra Moskva, da man indbød mig, ladet mig
sige, at jeg var „endnu mere yndet og kendt“ dér end i
Petersborg. Det viste sig, at man ikke havde overdrevet.
Ikke mange Steder har jeg følt mig saa vel tilmode, ja lyk
kelig, som i 1887 i Moskva. Da Professor Guerrier, den
ansete Universitetslærer i Sociologi, modtog mig paa Bane-
gaarden, kunde han meddele mig, at Alt var udsolgt til min
første Forelæsning. Alt blev ogsaa udsolgt til de andre, jeg
holdt, tre franske og en tysk, saa man stod som Sild i en
Tønde omkring Siddepladserne. Applaus og Fremkaldelser