207 / 398
200
Rusland
forinden, og fremhævede, at Spielhagen fortrinsvis var bleven
hyldet af sine egne Landsmænd og at han først var kommet
efter at have gennemløbet største Parten af sin Bane, medens
man endnu kunde vente sig adskilligt af mig. Derpaa hævede
han sig til en højere Flugt og sagde, jeg havde havt Uret i
at betone, man kun var fuldt sagkyndig overfor sit eget
Lands Literatur; mine Arbejder var lige værdifulde, hvad
jeg end tog mig for at behandle. Urussof holdt endnu en
lille Tale, og Weinberg en. Der var faa, men smukke Damer
tilstede.
Efter Festen var jeg med adskillige af de Tilstedeværende
indbudt til en Soirée hos Davidoffs, hvor man blev sammen
til langt ud paa Morgenen. Rubinstein spillede to Gange
dejligt, Davidoff og Sophie Menter spillede, Fyrstinde Zerteleff
sang. Prinsen af Mecklenborg, Katharina Michailovnas Søn,
viste sig meget opmærksom imod mig og besøgte mig Dagen
efter.
Mit Ophold i Petersborg nærmede sig sin Ende; jeg
havde i faa Uger tilbragt en overstrømmende rig Tid. Kun
en eneste ubehagelig Erindring knyttede sig til dette Ophold,
men saa ubetydelig, at den forsvandt i Indtrykkenes Strøm.
En Journalist ved Navn Bulgakoff havde allerede skrevet
mig til mens jeg var i Kjøbenhavn, og tilbudt mig Adgang
til
Novoje Vremja,
hvorved han var Medarbejder, havde
dernæst dagligt søgt mig, meddelt mig, at et Kuvert for mig
dagligt stod dækket paa hans Bord, bedet mig lade hans
Hustru foretage mine Indkøb med mig, havde endelig af
mig forud faaet Oversigterne over mine Foredrag for bedre
at kunne gengive dem. Nu vendte han sig, efter mit tredie
Foredrag pludselig i
Novoje Vremja
imod mig, og behandlede
mig, maaske efter Ordre fra Suvorin, med Haan, idet han i det
antisemitiske Blad med dristig Løgnagtighed fortalte, at kun
„Troesfæller“ havde applauderet mig. Harmen over denne