202 / 398
Rusland
195
blev udbragte, og flere af de Tilstedeværende holdt Inter
essen for mig vedlige gennem mange Aar, saa de, da jeg
næste Gang talte i Helsingfors, 21 Aar derefter, kom mig
med usvækket Venlighed i Møde.
Dog det var ikke Bekendtskabet med de finske Beboere
af Byen, der senere fik størst Betydning for mig, men
Bekendtskabet med en russisk Familie, der var taget ind
paa Societetshuset samtidigt med mig og med hvem jeg for
blev forbunden en Snes Aar. Violinisten Leopold Auer var,
ledsaget af sin Frue, kommet til Helsingfors for at give en
Concert. Straks efter min Ankomst mødte Parret mig i
Hotellets Forhal, og da Hr. Auer kendte mig af Udseende,
tiltalte han mig. I en Haandevending var jeg som gammel
Bekendt af den elskværdige, musikalsk højtbegavede Mand
og hans indtagende, ualmindelige Frue.
Nadejda Jevgenievna Auer var da tredive Aar gammel,
cendrée af Haarfarve, yndefuld i sine Bevægelser, med
Russerindens kosmopolitiske Aandspræg, iøvrigt fransk af
Dannelse som af Sprog. Hun skrev altid Fransk og kun
ufuldkomment Russisk, hvorvel hun var af rent russisk
Blod. Hendes Aand var kunstnerisk anlagt, og hun nærede
en Slags Andagt overfor Literaturens Værker, skønt al Føl
somhed laa hendes Væsen fjern. Hun havde omgaaedes de
betydeligste Mænd paa Musikens Omraade og mange frem
ragende Personligheder af andre Kunstarter. Hun var ver
densdannet og sjælfuld, nær ved at skamme sig over sit
Følelsesliv, iøvrigt livfuld og ildfuld, en skarptskuende Kvinde
og en øm Moder. Hendes gode Forstand og sikre Smag
har senere i mange Aar været vejledende for mig, og hendes
Hengivenhed har ikke svigtet.
Vi foretog Udflugter udenfor Helsingfors i Forening.
Vejret var i Midten af April foraarsagtigt trods den Is, der
13
*