203 / 398
196
Rusland
dækkede Havbugten. Da Parret, nogle Dage før jeg, vendte
tilbage til Petersborg, var det en Aftale, at Bekendtskabet
skulde fortsættes dér.
4.
Fra Helsingfors kørte jeg i 12 Timer til Wiborg, hvorfra
jeg havde faaet en Indbydelse, ankom Kl. 7, talte Kl. 8, og
kørte næste Morgen det lille Stykke til St. Petersborg, hvor
jeg samme Dag spiste til Middag hos Fyrst Urussof. Jeg
saa hans Bøger og Kunstskatte, hvoriblandt en Gentagelse
af Houdons berømte Voltaire-Byste og følte mig veltilpas i en
lille fintdannet Kres. Der var bl. a. Italieneren Cavos, Biblio
tekar ved det kejserlige Bibliotek, og Digteren Andrejevski,
som Urussof beskyttede.
Samtalen havde det Præg af
larmfri og overlegen Skepsis, som den ofte antog i Peters
borg. Ved en stor literær Middag hos Utin Dagen efter
lærte jeg bl. A. den højt ansete Spasovitsj at kjende, hvis
polske Literaturhistorie jeg i Kjøbenhavn opmærksomt havde
studeret. Han var af Ydre en sand Polak, før og godlidende,
men var af dem, der ivrigt tilstræbte en Forsoning mellem
Russer og Polakker, og han gjorde derfor i sine Skrifter
saa lidt Væsen som muligt af de ældre polske Digteres
politiske Martyrium, indskrænkede f. Eks. Mickiewicz’s
Fængselslidelser til en Ubetydelighed. Først efter Bordet
kom hos Utin Damerne til Stede og blandt dem var en,
hvem jeg den Dag saa for første Gang, der skulde blive
min Veninde for Livet, Fyrstinde Anna Dmitrievna Tenicheff.
Lille og slank, med brungul Hud og mørkebrune Øjne,
bærende sit Hoved rankt og med sikker Værdighed i sin
Holdning, nærmede hun sig mig, sagde, man allerede om
Vinteren havde glædet sig til mit Komme, og indbød mig
straks til sig. Hun var Datter af den da afdøde Justits