206 / 398
Rusland
199
jevskis Enke. Ved andet og tredie Foredrag var Bifaldet
endnu stærkere, men Salen ikke helt udsolgt. Tredie Fore
drag, som var blevet forbudt, erstattede jeg med det Afsnit
om Alfred de Musset og George Sand, som findes i
Hoved
strømninger V
og som var vel egnet til at tage sig ud ora
torisk. Sidste Gang talte jeg om Zola.
Efter det andet Foredrag var jeg hos Baronesse Yxkull,
hos hvem jeg af mine kvindelige Bekendte traf Fru Nadejda
Auer og Fyrstinde Tenicheff, desuden Fru Davidoff, Violon
cellistens Frue, en af de mest ejendommelige og en af de
ægtest russiske Kvinder, jeg har kendt. Varm og rig, kvin
delig og moderlig har hun altid mindet mig om Ruslands
sorte Jord, dets frugtbare Zone. Hun var Moskoviterinde
og havde noget ved sig af det kærnerussiske Væsens Aaben-
hed og Yppighed. Der var ikke det ringeste i hendes Være-
maade, som mindede om Petersborg, hvor hun dog tilbragte
sit Liv. Naar man saa hende, tænkte man paa en ligelig
Varmekilde, en aaben Favn, et strømmende, om end aldrig
dybt Væld af Begejstring. Paa dette Tidspunkt gjaldt denne
Begejstring den da fra Petersborg fraværende berømte kri
tiske Forfatter Michailovski, og det var hende umuligt at
føre nogen Samtale uden at hans Navn kom hende paa
Læben.
Fyrstinde Tenicheff havde bedet mig, i hendes Salon
holde det Foredrag, mod hvilket Censuren havde nedlagt
Forbud. Det var mig kært at imødekomme denne udmær
kede unge Dames Ønske. Der blev indbudt til en meget
stor Middag, og et halvhundrede Mennesker hørte med høflig
Opmærksomhed det Foredrag, som var blevet forbudt af
den komiske Grund: Hensyn til Kejserindens Nationalitet.
Dagen derefter afholdtes et Festmaaltid for mig. Arsenjev
holdt Hovedtalen. Han sammenlignede mit Ophold i Peters-
borgs med Spielhagens, der havde fundet Sted et Par Aar